Visitator

Visitatorens arbejde begynder med at forstå, hvad borgeren faktisk har brug for. En henvendelse kan komme fra borgeren selv, en pårørende, et hospital eller en anden fagperson. Det er ikke altid klart fra starten, om behovet er rådgivning, praktisk støtte, personlig pleje, genoptræning eller noget helt andet. Københavns Kommune beskriver, at visitatorer i en administrativ enhed blandt andet rådgiver om tilbud, behandler telefoniske og skriftlige henvendelser, screener borgeres behov og vurderer, om akut hjælp skal iværksættes. Andre visitatorstillinger kan også omfatte besøg hos borgeren og tværfaglige møder. Man bør derfor ikke antage, at alle visitatorer har samme arbejdsdag.

Faglig erfaring hjælper med at stille de rigtige spørgsmål. Borgerens beskrivelse af et problem kan være præget af sygdom, bekymring eller en nylig ændring i hverdagen. Visitatoren skal lytte ordentligt, men også indsamle de oplysninger, der er nødvendige for en saglig vurdering. Kommunens indsatskatalog beskriver en helhedsvurdering, hvor funktionsevne, egne ressourcer, motivation, boligforhold og helbred indgår. Det betyder, at visitatoren ikke blot tæller antallet af opgaver, en borger har svært ved; vedkommende må forstå sammenhængen og undersøge, om støtte eller rehabilitering kan øge selvstændigheden.

Myndighedsdelen stiller særlige krav. En visitator arbejder inden for kommunens rammer og gældende regler og skal kunne begrunde og dokumentere sine vurderinger. Rollen er ikke identisk med at udføre hjemmeplejen. Den medarbejder, der besøger borgeren, kan se andre detaljer i hverdagen, mens visitatoren skal træffe eller forberede en beslutning ud fra oplysninger, vurderinger og kommunens indsatsmuligheder. Erfaring med sagsbehandling, skriftlig formidling og journalføring er derfor vigtig. Borgeren skal kunne forstå, hvad der er besluttet, og hvilke oplysninger vurderingen hviler på.

Et andet vigtigt punkt er akut og almindelig hjælp. Kommunens administrative visitationsopslag nævner screening og mulighed for at sætte akut hjælp i gang, når det er nødvendigt. En rutineret visitator kan prioritere en hastesag uden at miste overblikket over de mange øvrige henvendelser. Det kræver samarbejde med kolleger og klar kommunikation, især hvis en sag skal sendes videre til en specialiseret enhed. Det er ikke et spørgsmål om at løse alle problemer alene, men om at sikre, at de lander det rette sted hurtigt nok.

Tværfagligt samarbejde fylder meget. Københavns Kommune nævner kontakt med hjemme- og sygepleje, udskrivning og pladsanvisning i sine opslag. En borger kan modtage flere tilbud samtidig, og hjælpen fungerer bedst, når de enkelte indsatser hænger sammen. Visitatoren skal kunne oversætte mellem borgerens hverdag og de forskellige fagpersoners oplysninger. Erfaring fra klinisk arbejde kan give forståelse for sygdom og funktionsevne, mens erfaring fra kommunal myndighed kan give stærkere greb om dokumentation, afgørelser og lokale tilbud. Begge kompetencesæt kan være relevante.

Mødet med pårørende kræver også omtanke. Pårørende kan have væsentlig viden om borgerens situation, men deres ønsker er ikke nødvendigvis identiske med borgerens egne. En professionel visitator skal kunne lytte til begge sider, respektere borgerens selvbestemmelse og forklare processen tydeligt. I nogle stillinger foregår kontakten primært på telefon eller skrift, som det fremgik af et administrativt københavnsk opslag. I andre kan et hjemmebesøg være en vigtig del af vurderingen. Kommunikationsformen ændrer ikke behovet for præcision og respekt.

Løn sammenlignes bedst på et konkret ansættelsesgrundlag. Titlen visitator er ikke en enkelt uddannelse eller én overenskomst. En sygeplejerskeuddannet visitator kan være indplaceret anderledes end en ergoterapeutuddannet, og lokal løndannelse kan spille ind. Danmarks Statistiks brede sundhedsfaglige reference er derfor kun et perspektiv. Den omfatter flere jobfunktioner, og dens kvartiler er ikke begyndelsesløn og slutløn for visitatorer. Ved et jobtilbud bør man bede om grundløn, pension, eventuelle funktionstillæg, arbejdstid og hvilken overenskomst stillingen følger. Det giver et reelt sammenligningsgrundlag, hvor sidens generelle statistik ikke kan gøre det alene.