Statsautoriseret fodterapeut

En statsautoriseret fodterapeut undersøger, forebygger og behandler problemer i fødderne. Patienterne kan være børn med en nedgroet negl, voksne med smerter ved gang eller sport og ældre, som har svært ved selv at pleje fødderne. En vigtig del af arbejdet er rettet mod mennesker med sygdomme som diabetes, leddegigt eller kredsløbsproblemer, hvor selv et lille trykmærke kan udvikle sig alvorligt. Fodterapi er derfor ikke kun almindelig fodpleje. Det er en autoriseret sundhedsfaglig indsats, hvor undersøgelse, risikovurdering, behandling, journalføring og samarbejde med andre fagpersoner hænger tæt sammen.

Et forløb begynder typisk med en samtale om symptomer, sygdomme, medicin, arbejde, aktivitet og fodtøj. Fodterapeuten ser på hud, negle, led, fejlstillinger og belastningsmønstre og vurderer, om der er tegn på nedsat følesans eller dårlig blodforsyning. Ved diabetes kan en systematisk fodstatus være afgørende, fordi nerveskade kan betyde, at patienten ikke mærker sår, varme eller tryk på samme måde som tidligere. Resultatet bruges til at vurdere risikoen og planlægge kontrol og behandling. Sundhed.dk anbefaler mindst en årlig undersøgelse af fødderne for mennesker med diabetes og fremhæver neuropati, kredsløbspåvirkning og deformiteter som væsentlige risikofaktorer.

De praktiske behandlinger spænder bredt. Fodterapeuten kan fjerne hård hud og ligtorne, behandle revner, korrigere problematiske negle og aflaste områder, der udsættes for for stort tryk. Ved en nedgroet negl kan der fremstilles en individuel neglebøjle, som gradvist hjælper neglen til at vokse mere hensigtsmæssigt. Behandlingen skal udføres præcist og hygiejnisk, og fodterapeuten skal løbende være opmærksom på tegn på infektion, sårdannelse eller anden sygdom. Fund, der kræver lægelig behandling, skal ikke håndteres alene, men formidles videre til den relevante del af sundhedsvæsenet.

Individuelt fremstillede fodindlæg er et andet vigtigt arbejdsområde. Fodterapeuten undersøger, hvordan patienten står og går, og hvordan foden belastes. UddannelsesGuiden beskriver både aftryk og digitale fodscannere som redskaber i vurderingen. På baggrund af undersøgelsen formes et indlæg, der kan støtte, korrigere eller aflaste bestemte områder. Et godt indlæg skal fungere i patientens reelle sko og hverdag, og det kræver ofte justering efter afprøvning. Målet kan være at reducere smerter, forebygge sår eller gøre det muligt at gå, arbejde og dyrke sport med en bedre belastning.

Rådgivning er en integreret del af næsten alle behandlinger. Patienten kan have brug for vejledning om daglig inspektion, hudpleje, negleklipning, strømper, fodtøj og reaktion på nye trykmærker. Ved diabetes anbefaler sundhed.dk blandt andet dagligt at se fødder og sko efter, bruge fugtighedscreme ved tør hud og være forsigtig med at gå barfodet, hvis der er risiko for sår. Rådene skal tilpasses den enkelte. En ældre patient med nedsat syn eller bevægelighed har andre muligheder end en ung idrætsudøver, og familie eller hjemmepleje kan i nogle tilfælde inddrages.

Mange fodterapeuter driver egen klinik eller arbejder i et klinikfællesskab. Her følger sundhedsarbejdet sammen med booking, indkøb, sterilisering, regnskab, forsikring, markedsføring og vedligeholdelse af udstyr. Andre er ansat i sundhedshuse, på hospitaler eller sårcentre. Nogle kører ud til patienter i eget hjem eller på plejehjem, når de ikke kan komme til klinikken. Ved behandling med offentligt tilskud kan arbejdet være knyttet til lægehenvisning, ydernummer og bestemte regler for dokumentation og afregning. Fodterapeuten skal derfor kunne navigere både i patientbehandling og i de administrative rammer omkring praksis.

Uddannelsen til fodterapeut varer halvandet år og er opdelt i tre moduler på hver seks måneder. Ifølge UddannelsesGuiden består den af omtrent en tredjedel teori og to tredjedele praktisk og klinisk undervisning. Fagene omfatter blandt andet anatomi, fysiologi, biomekanik, ortopædi, sygdomslære, dermatologi, mikrobiologi, psykologi, kvalitetssikring og etablering af egen virksomhed. På skolernes klinikker og værksteder lærer eleverne at føre journal, behandle hud- og negleproblemer, fremstille indlæg og arbejde med patienter fra forskellige sygdomsgrupper. Uddannelsen udbydes i København og Randers.

Efter bestået uddannelse skal man søge autorisation hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Titlen fodterapeut er beskyttet, og kun en person med autorisation må bruge den. Autorisationen indebærer fagligt ansvar og pligt til at arbejde omhyggeligt og patientsikkert. Betegnelser som fodplejer er ikke det samme som den autoriserede titel. For patienten er forskellen vigtig, især ved sygdomsrelaterede problemer og behandling, som indgår i et forløb med henvisning eller offentligt tilskud.