Sundhed

Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri

Udreder og behandler psykiske lidelser hos børn og unge i tæt samarbejde med familier, skoler og tværfaglige behandlingsteams.

Typisk månedsløn før skat56.000 kr. /md.Gennemsnit · fuldtid
Lønspænd

Hvad kan du forvente?

Lønnen påvirkes blandt andet af erfaring, ansvar, arbejdssted og geografi.

Lavere ende45.000 kr. /md.Øvre ende69.000 kr. /md.
Gennemsnit
Uddannelsesvej

Kandidatuddannelse i psykologi og praksisuddannelse efterfulgt af fire års specialpsykologuddannelse i børne- og ungdomspsykiatri

Erfaringsniveau

4–10+ år

Årsløn ved gennemsnit

672.000 kr. /år

Jobbeskrivelse

Om jobbet som specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri

En specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri arbejder med børn og unge, hvor psykiske symptomer påvirker udvikling, skolegang, familieliv og sociale relationer. Patientgruppen spænder fra små børn til unge på vej ind i voksenlivet. Problemstillingerne kan blandt andet være angst, depression, spiseforstyrrelser, tvangslidelser, psykose, traumer, selvskade og medfødte udviklingsforstyrrelser. Sundhedsstyrelsen beskriver området som forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering ved psykisk sygdom hos børn og unge. Specialpsykologen bidrager med en dyb psykologfaglig forståelse i et felt, hvor biologiske, psykologiske og sociale årsager ofte virker sammen.

Udredning er en central del af jobbet. Specialpsykologen taler med barnet eller den unge og inddrager som regel forældre eller andre omsorgspersoner. Afhængigt af alder og problemstilling kan der bruges udviklingshistorie, observation, kliniske interview, spørgeskemaer og psykologiske eller neuropsykologiske tests. Oplysninger fra skole, dagtilbud, egen læge eller kommune kan være nødvendige for at forstå, hvordan vanskelighederne viser sig i forskellige miljøer. Indhentning og deling af oplysninger skal ske efter reglerne om samtykke og fortrolighed.

Barnets alder og udviklingstrin har stor betydning for vurderingen. Adfærd, der er forventelig hos et lille barn, kan være bekymrende hos en teenager, og samme lidelse kan komme til udtryk på forskellige måder gennem opvæksten. En specialpsykolog skal derfor kunne skelne mellem normale udviklingsvariationer, forbigående reaktioner på belastninger og tegn på egentlig psykisk sygdom. Personen undersøger også, om søvn, indlæring, fysisk sygdom, medicin, belastninger i familien eller sociale forhold kan forklare eller forstærke symptomerne.

Diagnostik handler ikke blot om at sætte en etiket på barnet. Formålet er at skabe en anvendelig forståelse, som kan føre til den rette støtte og behandling. Flere tilstande kan optræde samtidig, og eksempelvis angst, autisme, opmærksomhedsproblemer og depression kan påvirke hinanden. Specialpsykologen opstiller mulige forklaringer, vurderer dokumentationen og drøfter konklusionen i det tværfaglige team. En klar tilbagemelding til barn og familie skal forklare både udfordringer, ressourcer og næste skridt i et sprog, de kan forstå.

Behandlingen tilpasses alder, modenhed, diagnose og familiens situation. Specialpsykologen kan gennemføre individuel terapi, familieorienterede forløb, gruppebehandling og psykoedukation. Leg, visuelle redskaber eller konkrete øvelser kan være mere relevante end en traditionel samtale med yngre børn. Med unge kan arbejdet blandt andet omfatte følelsesregulering, angsthåndtering, depression, selvskade, relationer og tilbagevenden til skole eller uddannelse. Forældrene får ofte viden og redskaber, så behandlingen også understøttes mellem samtalerne.

Forældresamarbejdet er både værdifuldt og krævende. Forældre kan levere afgørende viden om udvikling og daglig funktion, men de kan også være bekymrede, udmattede eller uenige om problemernes karakter. Specialpsykologen skal skabe et samarbejde uden at miste barnets perspektiv. Når patienten er en ung, skal behovet for fortrolighed balanceres med forældrenes ansvar og behov for relevante oplysninger. Regler, samtykke, alder og den konkrete risiko har betydning for, hvad der deles.

Tværfagligt samarbejde fylder meget. Specialpsykologen arbejder ofte sammen med speciallæger, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, ergoterapeuter og sekretærer. Skole, PPR, socialforvaltning og praktiserende læge kan også indgå omkring barnet. På konferencer bidrager specialpsykologen med diagnostiske vurderinger, testresultater og psykologiske behandlingsforslag. Samtidig er lægens viden om somatik og medicinsk behandling og de øvrige faggruppers observationer nødvendige for en samlet plan.

Nogle stillinger omfatter akutte vurderinger af unge med selvmordstanker, svær selvskade, psykose eller hurtigt forværret tilstand. Her skal specialpsykologen kunne skabe kontakt under pres, spørge direkte og respektfuldt til risiko og bidrage til en sikker plan. Beslutninger om medicin og anvendelse af tvang er ikke psykologens selvstændige kompetence. Dansk Psykolog Forening understreger, at psykologer ikke kan ordinere tvang. Den konkrete arbejdsdeling følger lovgivning, lokale instrukser og den enkelte medarbejders dokumenterede kompetencer.

Arbejdspladsen er typisk et regionalt ambulatorium, dagafsnit, døgnafsnit, akuttilbud eller et specialiseret team. Nogle specialpsykologer arbejder bredt, mens andre er knyttet til områder som spiseforstyrrelser, psykose, affektive lidelser, neuropsykiatriske problemstillinger eller småbørnspsykiatri. Arbejdsdagen kan veksle mellem samtaler, undersøgelser, journalføring, konferencer, supervision og koordinering med familien og andre sektorer. Dokumentationen skal være præcis, fordi mange fagpersoner kan træffe beslutninger på baggrund af den.

Vejen til jobbet begynder med kandidatuddannelsen i psykologi. Fra 1. januar 2026 erstatter den nationale praksisuddannelse den tidligere autorisationsvej. Sundhedsstyrelsen oplyser, at praksisuddannelsen skal udvikle kompetencer til selvstændigt og fagligt forsvarligt psykologarbejde, og at den giver adgang til specialpsykologuddannelserne. Overgangsordninger gælder for psykologer, der er begyndt under de tidligere regler.

Selve specialpsykologuddannelsen i børne- og ungdomspsykiatri varer fire år. Den består af en etårig introduktionsuddannelse og en treårig hoveduddannelse. Under hele forløbet er psykologen ansat på en eller flere psykiatriske afdelinger, relevante institutioner eller inden for et psykiatrisk videnskabeligt arbejdsområde. Uddannelsen kombinerer teori med systematisk superviseret klinisk uddannelse og følger et individuelt program, der skal opfylde målbeskrivelsens kompetencer. Efter godkendt forløb udstedes et uddannelsesbevis godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Uddannelsen omfatter blandt andet psykopatologi, udviklingsprocesser, risikofaktorer, diagnostik, komorbiditet, psykologisk og neurologisk testning, psykologisk behandling, biologiske behandlingsprincipper, etik, lovgivning, samarbejde og ledelse. Det brede indhold er nødvendigt, fordi barnets symptomer ikke kan forstås isoleret fra udvikling, familie og hverdagsmiljø. Den uddannelsessøgende arbejder under supervision og får gradvist ansvar for mere komplekse undersøgelser og behandlingsforløb.
Løn gennem arbejdslivet

Erfaring gør en forskel

Et illustrativt spænd baseret på stillingens registrerede minimum, gennemsnit og maksimum.

Ny i faget
45.000 kr. /md.
3–5 års erfaring
50.500 kr. /md.
6–10 års erfaring
56.000 kr. /md.
Specialist / stort ansvar
69.000 kr. /md.
, fordi sikker vurdering af børn og unge kræver kendskab til mange udviklingsforløb. I begyndelsen støtter strukturerede metoder og tæt supervision psykologens beslutninger. Med flere års praksis bliver personen bedre til at høre små nuancer i barnets fortælling, opdage uoverensstemmelser mellem oplysninger og vurdere, om ændret adfærd skyldes sygdom, udvikling eller belastning. Erfaring styrker også evnen til at vælge undersøgelser med omtanke, så barnet ikke udsættes for unødvendige eller gentagne tests.

Den erfarne specialpsykolog kan håndtere sager med flere samtidige diagnoser, alvorlig risiko eller kompliceret familiesamarbejde. Personen kan bevare barnets stemme i et møde med mange voksne og oversætte kliniske fund til konkrete anbefalinger for behandling og hverdag. Ved overgang til voksenpsykiatrien kan erfaring være afgørende for at skabe kontinuitet og forklare den unges behov. Et godt overgangsforløb tager højde for både behandlingshistorik, uddannelse, netværk og den unges voksende selvstændighed.

Med anciennitet kan specialpsykologen supervisere kolleger, undervise, lede faglige konferencer og bidrage til metodeudvikling, kvalitetssikring eller forskning. Rollen kan også omfatte psykologfaglig ledelse og udvikling af sammenhængende patientforløb. Løbende efteruddannelse er nødvendig, fordi diagnostiske systemer, behandlingsmetoder og lovgivning ændrer sig. Erfaring er derfor ikke kun antal år, men evnen til at omsætte ny viden kritisk og ansvarligt i mødet med den enkelte familie.

Lønnen afhænger af regional overenskomst, anciennitet, uddannelsesstatus, vagt, særlige funktioner og ledelsesansvar. En psykolog under specialuddannelse har ikke nødvendigvis samme løn som en færdig specialpsykolog, og lokale tillæg kan flytte det samlede niveau. Sidens interval er vejledende, fordi der ikke findes ét beløb, som dækker alle ansættelser. Den konkrete løn bør kontrolleres i den aktuelle overenskomst og i stillingens vilkår.

Jobbet passer til en person, der kombinerer analytisk grundighed med varme, tålmodighed og tydelig kommunikation. Man skal kunne være nysgerrig på barnets egen oplevelse, samarbejde respektfuldt med forældre og samtidig sige klart fra, når sikkerhed eller behandling kræver handling. Specialpsykologens arbejde kan få betydning langt ud over en diagnose. En præcis vurdering og en realistisk behandling kan hjælpe et barn tilbage til relationer, læring og udvikling og give familien en mere forståelig vej gennem et svært forløb.