Neurofysiologiassistent

En neurofysiologiassistent undersøger, hvordan hjernen, nerverne og musklerne fungerer ved hjælp af følsomt elektronisk måleudstyr. Resultaterne indgår i lægens vurdering af sygdomme og symptomer, som ikke altid kan ses på en almindelig scanning eller blodprøve. Patienten kan være et barn med kramper, en voksen med prikken og følelsesløshed i hænderne eller en ældre patient, der pludselig er blevet bevidsthedspåvirket. Derfor kombinerer jobbet teknisk præcision med tæt kontakt til mennesker, som kan være bekymrede, have smerter eller være så syge, at de har svært ved at samarbejde om undersøgelsen.

En af de mest kendte undersøgelser er EEG, elektroencefalografi, hvor elektroder placeres på hovedbunden for at registrere hjernens elektriske aktivitet. Målingen kan blandt andet bruges ved mistanke om epilepsi eller andre forstyrrelser i hjernens funktion. Neurofysiologiassistenten forbereder patienten, måler og markerer elektrodernes placering, kontrollerer signalernes kvalitet og følger registreringen på en skærm. Ved nogle EEG-undersøgelser indgår dyb vejrtrækning eller blinkende lys for at fremkalde ændringer, der kan have diagnostisk betydning. Andre patienter skal undersøges under søvn eller overvåges gennem længere tid.

Arbejdet omfatter også undersøgelser af de perifere nerver. Ved en ENG, elektroneurografi, anbringes elektroder på huden, og en nerve stimuleres med korte elektriske impulser. Udstyret registrerer, hvor hurtigt og kraftigt signalet bevæger sig gennem nerven. Det kan hjælpe med at påvise eksempelvis en nerve i klemme eller en mere udbredt påvirkning af nervebanerne. En EMG undersøger musklernes elektriske aktivitet og udføres ofte i samarbejde med en speciallæge. Assistenten skal kende undersøgelsens formål, gøre udstyret klar og være opmærksom på både målekvalitet og patientens reaktion.

Nogle neurofysiologiassistenter specialiserer sig i søvnmedicin. Her kan en polysomnografi registrere blandt andet hjerneaktivitet, øjenbevægelser, muskelaktivitet, vejrtrækning, puls og iltmætning gennem en nat. Rigshospitalet beskriver, hvordan mange timers data efterfølgende gennemgås manuelt for at identificere søvnstadier og tegn på søvnsygdom. Andre arbejder med langtidsmonitorering ved kompliceret epilepsi eller med fremkaldte potentialer, hvor man måler nervesystemets reaktion på syns-, føle- eller andre stimuli. På højt specialiserede afdelinger kan assistenten også overvåge nervesignaler under operationer i hjerne eller rygsøjle, så kirurgerne hurtigt bliver gjort opmærksomme på kritiske ændringer.

Før hver undersøgelse skal patienten have en forståelig forklaring på, hvad der skal ske, hvordan det kan føles, og hvor længe det varer. God patientkontakt er ikke blot venlig service. Uro, spændte muskler og bevægelse kan skabe støj i signalerne og gøre resultatet sværere at tolke. Assistenten skal derfor kunne skabe ro, tilpasse kommunikationen til børn, voksne og mennesker med funktionsnedsættelser og samtidig arbejde efter en fast teknisk procedure. Ved akutte undersøgelser kan patienten være bevidstløs eller meget påvirket, og opgaven løses da tæt sammen med læger, sygeplejersker og andet personale.

Efter målingen gennemgår neurofysiologiassistenten registreringen, markerer relevante hændelser og beskriver resultaterne efter afdelingens retningslinjer. Den endelige diagnose stilles af lægen, men kvaliteten af assistentens arbejde har stor betydning for det materiale, lægen modtager. Dokumentation, datasikkerhed og korrekt identifikation af patient og måling er derfor afgørende. Udstyr og elektroder skal desuden kontrolleres, rengøres og vedligeholdes. Digitale registreringer og elektronisk rapportering betyder, at jobbet kræver sikre it-kompetencer såvel som praktisk forståelse for sensorer, kabler og signalfejl.

De fleste arbejder på hospitalernes klinisk neurofysiologiske afdelinger, men der findes også stillinger på private klinikker, søvnklinikker og laboratorier. Arbejdsdagen kan bestå af planlagte ambulante undersøgelser, indlagte patienter og akutte opgaver på andre afdelinger. UddannelsesGuiden nævner desuden forskning som en mulig specialiseringsretning. Her kan assistenten bidrage til standardiserede målinger, dataindsamling og afprøvning af metoder i samarbejde med læger og andre faggrupper.

Uddannelsesvejen er erhvervsuddannelsen audiologi- og neurofysiologitekniker med speciale i neurofysiologi. UddannelsesGuiden angiver en varighed på tre år til tre år og ni måneder og beskriver et forløb, der veksler mellem skole og oplæring. Man lærer om anatomi, fysiologi, måleudstyr, it, kommunikation, psykologi og etik. Uddannelsen hed tidligere hospitalsteknisk assistent. Efter grundforløbet kræver hovedforløbet en uddannelsesaftale med en godkendt arbejdsplads. Senere kan korte arbejdsmarkedsuddannelser bruges til at vedligeholde eller udbygge kompetencer inden for blandt andet EEG, nerveledningsfunktioner, patientvejledning og nye tekniske metoder.