Behandlerfarmaceut

En behandlerfarmaceut er en apoteksansat farmaceut med en særlig uddannelse og autorisation til at løse afgrænsede behandlingsopgaver. Funktionen blev skabt for at give patienter i stabil medicinsk behandling en sikker mulighed for at få hjælp på apoteket, når en recept er udløbet, eller når lægeordineret medicin skal samles i dosisposer med tilskud. Behandlerfarmaceuten overtager ikke lægens generelle ret til at diagnosticere og ordinere behandling. Kompetencen gælder bestemte situationer og er omgivet af faste krav til vurdering, dokumentation og opfølgning.

Genordination er en af kerneopgaverne. En patient kan henvende sig, fordi den sædvanlige recept på et bestemt lægemiddel er udløbet, selv om behandlingen fortsat er stabil. Behandlerfarmaceuten undersøger først, om lægemidlet og situationen er omfattet af ordningen. Derefter vurderes det, om patienten faktisk er i stabil behandling, om medicinen er blevet anvendt som aftalt, og om der er nye symptomer, bivirkninger eller andre forhold, som gør, at lægen bør kontaktes i stedet. Kun når alle betingelser er opfyldt, kan farmaceuten foretage genordination.

En genordination er en begrænset sikkerhedsventil og ikke en ny langtidsordination. Pharmakon oplyser, at det genordinerede lægemiddel kun må udleveres én gang og i den mindste pakning. Formålet er at undgå et unødigt behandlingsstop og give patienten tid til at få den ordinære opfølgning hos lægen. Hvis patientens tilstand er ændret, oplysninger mangler, eller behandlingen ikke længere fremstår stabil, skal behandlerfarmaceuten afvise genordinationen og hjælpe patienten videre til læge eller anden relevant behandling.

Den sundhedsfaglige samtale kræver systematik. Farmaceuten skal kontrollere identitet og medicinoplysninger, spørge ind til anvendelse og effekt og vurdere, om patientens egne svar stemmer med de tilgængelige data. Samtalen kan også afdække, at medicinen tages forkert, at en dosis er sprunget over, eller at patienten oplever problemer, som ikke tidligere er drøftet. En travl kø på apoteket ændrer ikke kravene til faglighed og fortrolighed. Hvis der ikke er ro og diskretion nok ved skranken, må samtalen flyttes til et mere egnet område.

Den anden særlige kompetence er ordination af dosisdispensering med tilskud. Ved dosisdispensering pakkes patientens tabletter i poser til bestemte tidspunkter, typisk med dato og klokkeslæt. Det kan gøre en omfattende medicinplan lettere at følge, men ordningen er kun hensigtsmæssig, når behandlingen er tilstrækkeligt stabil. Behandlerfarmaceuten kan ordinere dosisdispensering af lægeordineret medicin, når der foreligger en aktiv ordination, og de fastsatte betingelser er opfyldt. Opgaven kræver overblik over hele medicinlisten og klar kommunikation med patient, læge og apotekets øvrige personale.

Journalføring er en central del af begge funktioner. Behandlerfarmaceuten skal dokumentere den sundhedsfaglige vurdering, beslutningen, ordinationen og de oplysninger, der er givet til patienten. Dokumentationen gør forløbet forståeligt for andre fagpersoner og er nødvendig, hvis en beslutning senere skal vurderes. Der gælder også regler om information, samtykke, videregivelse af helbredsoplysninger og rapportering af utilsigtede hændelser. Funktionen er dermed mere end en teknisk ændring af en recept. Den er autoriseret sundhedsfaglig virksomhed med personligt ansvar.

Samarbejdet med praktiserende læger er vigtigt. Behandlerfarmaceuten skal vide, hvornår en sag kan afsluttes på apoteket, og hvornår lægen skal orienteres eller tage over. En afvisning er ikke et nederlag, men kan være den mest patientsikre beslutning. Det gælder eksempelvis ved nye symptomer, mistanke om bivirkninger, uklar dosering eller tegn på, at behandlingen bør revurderes. God kommunikation skal være konkret og indeholde de oplysninger, som gør det muligt for lægen at handle uden unødigt dobbeltarbejde.

Behandlerfarmaceuten arbejder normalt på et privat apotek og indgår samtidig i de almindelige farmaceutiske opgaver. Det kan være receptkontrol, rådgivning om medicin, faglig sparring med farmakonomer, kvalitetssikring og håndtering af komplekse ekspeditioner. Den særlige autorisation betyder ikke, at hele arbejdsdagen består af genordinationer. Funktionen er snarere en ekstra kompetence, som apoteket skal kunne aktivere, når en relevant patient henvender sig. Arbejdspladsen skal organisere procedurer, adgang til systemer og intern kommunikation, så opgaven kan udføres korrekt.

Grundlaget er kandidatuddannelsen i farmaci og mulighed for at arbejde som farmaceut på apotek. UddannelsesGuiden beskriver farmaci som en uddannelse, der giver viden om lægemidlers virkning, sikkerhed, kvalitet og anvendelse og åbner jobmuligheder på blandt andet apoteker, hospitaler, i industri og myndigheder. For at blive behandlerfarmaceut skal farmaceuten desuden være apoteksansat, gennemføre den fastlagte efteruddannelse og derefter søge den særlige autorisation hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Pharmakon varetager uddannelsen, som består af en selvstudiedel, to kursusdage og en elektronisk eksamen. Selvstudiet svarer til cirka en arbejdsdag. På første kursusdag gennemgås blandt andet pligter, ansvar, patientens retsstilling, lægemidler omfattet af ordningen, journalføring og kommunikation med andre sundhedsprofessionelle. Den anden dag er bygget op omkring cases og praktisk træning i genordination og dosisdispensering. Eksamen skal være bestået, før farmaceuten kan søge autorisation.