Sovende nattevagt på botilbud

Det vigtigste at forstå ved en sovende nattevagt er forskellen mellem mulighed for søvn og frihed til at disponere over tiden. Medarbejderen befinder sig på arbejdsstedet og skal kunne reagere efter stedets aftale. Socialpædagogerne skriver, at rådighedsvagt på arbejdspladsen ikke betragtes som hviletid efter reglerne om daglig hvileperiode. Fagforeningen fremhæver også, at man bør få præcist afklaret, hvor mange timer en sovende vagt tæller for i ansættelsesaftalen. En erfaren medarbejder ved, at vagtskemaets betegnelse ikke i sig selv forklarer løn, hvile og ansvar; de relevante vilkår skal stå i den gældende kontrakt og overenskomst.

Arbejdet begynder ofte før den del af natten, hvor der kan soves. Vagtens første opgave er at modtage en klar overlevering: hvilke beboere har særlige behov i nat, hvilke aftaler er indgået, og hvem kontaktes, hvis situationen ændrer sig? Hvis overleveringen er uklar, kan den sovende medarbejder blive nødt til at træffe beslutninger uden det nødvendige grundlag. Erfaring gør det lettere at stille spørgsmål, før kollegerne går hjem, og at skelne mellem oplysninger, som er vigtige her og nu, og oplysninger, der kan læses i journalen senere. Dokumentation bør følge tilbuddets egne procedurer og beboernes ret til fortrolighed.

Når medarbejderen bliver vækket, kræver situationen hurtig orientering. Der kan være tale om en beboer, som har brug for hjælp, en alarm, en konflikt eller et praktisk problem. Den rette reaktion afhænger af målgruppe og lokale instrukser. En erfaren nattevagt forsøger ikke at løse alt alene, men ved, hvornår der skal hentes hjælp fra kolleger, sundhedsfagligt personale, vagttelefon eller alarmcentral. Det er særligt vigtigt på steder, hvor medarbejderen kan være eneste person på adressen i dele af natten. Ingen generel beskrivelse kan erstatte den konkrete risikovurdering og oplæring, som arbejdspladsen skal give.

Det relationelle arbejde fortsætter også om natten. For nogle beboere kan et kendt ansigt og en rolig forklaring forhindre, at uro vokser. For andre kan det være mest hjælpsomt at respektere ønsket om fred og privatliv. En erfaren medarbejder lærer beboernes individuelle aftaler og kommunikationsformer at kende og undgår at gøre alle natlige henvendelser til det samme problem. Opgaven er at skabe tryghed inden for tilbuddets faglige ramme, ikke blot at sikre, at huset er stille. Den forskel er vigtig, når man vurderer, om en stilling kræver pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig baggrund.

Hvile og arbejdsmiljø skal tages alvorligt, selv når vagtformen kaldes sovende. Arbejdstilsynet beskriver særlige forhold for medarbejdere, der arbejder om natten, og Socialpædagogerne påpeger, at arbejdsstedets rådighedsvagt ikke tæller som almindelig hviletid. Hyppige opvågninger kan gøre en vagt belastende, selv om der på papiret er et vagtværelse. Det er derfor relevant at spørge, hvad der sker, hvis natten gentagne gange bliver afbrudt, hvordan der følges op på hændelser, og hvordan næste vagt planlægges. En erfaren nattevagt registrerer opgaver og afbrydelser efter de gældende regler, så ledelsen har et reelt billede af belastningen.

Lønnen kan ikke udledes af, at en nattevagt er »sovende«. Der kan være forskel på løn for tilstedeværelse, aktivt arbejde, aften- og nattillæg samt pension. En ældre, arbejdspladsspecifik overenskomst kan for eksempel have særlige regler for sovende nattevagt, men sådanne satser kan ikke overføres til alle botilbud eller bruges som en generel aktuel løn. Ved et jobtilbud bør man få oplyst antallet af vagter pr. måned, hvor mange timer de tæller som, hvordan afbrudt søvn håndteres, og hvilke tillæg der gælder. Det giver et mere retvisende billede end at sammenligne et enkelt bredt gennemsnitstal med en konkret rådighedsvagt.