Socialt arbejde
Social vicevært
Støtter udsatte beboere gennem opsøgende relationsarbejde, praktisk hjælp og brobygning.
Lønreference inklusive pension47.533 kr. /md.Bred faggruppe · 2024
Lønspænd
Hvad kan du forvente?
Lønnen påvirkes blandt andet af erfaring, ansvar, arbejdssted og geografi.
Reference: nedre kvartil41.589 kr. /md.Reference: øvre kvartil50.585 kr. /md.
Afhænger af ansvar, specialisering og ansættelsesvilkår
570.396 kr. /år
Om jobbet som social vicevært
En social vicevært arbejder tæt på beboere, som kan have brug for støtte til at fastholde en stabil hverdag og bolig. Opgaverne kan omfatte opsøgende kontakt, relationsarbejde, praktisk støtte, konfliktmægling og brobygning til kommune, sundhedsvæsen og andre tilbud.
Lønreferencen er Danmarks Statistiks gruppe 3412 for socialt rådgivningsarbejde på mellemniveau. Gennemsnittet var 47.533 kroner i standardberegnet månedsfortjeneste i 2024 inklusive pension. Social vicevært er ikke målt særskilt, og stillinger kan være organiseret hos kommuner eller boligorganisationer med forskellige krav. Tallet er derfor en bred socialfaglig reference.
Lønreferencen er Danmarks Statistiks gruppe 3412 for socialt rådgivningsarbejde på mellemniveau. Gennemsnittet var 47.533 kroner i standardberegnet månedsfortjeneste i 2024 inklusive pension. Social vicevært er ikke målt særskilt, og stillinger kan være organiseret hos kommuner eller boligorganisationer med forskellige krav. Tallet er derfor en bred socialfaglig reference.
Løn gennem arbejdslivet
Erfaring gør en forskel
Referencegruppens lønfordeling i 2024. Kvartilerne er ikke løntrin efter anciennitet. Den konkrete stilling kan afvige.
Reference: nedre kvartil41.589 kr. /md.
Reference: median45.562 kr. /md.
Reference: gennemsnit47.533 kr. /md.
Reference: øvre kvartil50.585 kr. /md.
Social- og Boligstyrelsen beskriver den sociale viceværts kerne som opsøgende arbejde og brobygning til tilbud og indsatser. Rollen bliver ofte kontaktet, når andre beboere eller fagpersoner bliver opmærksomme på en person i mistrivsel. Før der kan skabes forandring, skal der ofte opbygges tillid. Det kan kræve gentagne kontakter over længere tid, og medarbejderen må respektere, at beboeren ikke nødvendigvis er klar til hjælp ved første henvendelse.
Brobygning er mere end at udlevere et telefonnummer. Social- og Boligstyrelsen beskriver generelt brobygning som hjælp til at mindske barrierer og skabe trygge overgange til fællesskaber, aktiviteter eller tilbud. I praksis kan den sociale vicevært hjælpe med at skabe overblik, forberede en samtale eller formidle kontakt. Rollen skal samtidig være tydelig om, hvad den selv kan tilbyde, og hvad der kræver en myndighedsafgørelse eller en anden fagprofessionel.
Københavns Kommunes beskrivelse af et aktuelt projekt nævner opsporing, støtte til pressede naboer, konfliktmægling og kontakt til gældsrådgivning, sundhedsvæsen og psykiatri. Opgaverne viser rollens bredde, men er ikke en universel stillingsbeskrivelse. En social vicevært i et andet boligområde kan have en anden målgruppe eller arbejdsdeling. Derfor skal ansvar, dokumentationskrav og samarbejdsflader aftales konkret.
Relationsarbejde stiller krav til grænser og faglig refleksion. Medarbejderen kommer tæt på mennesker i svære situationer, men skal ikke love løsninger, som ligger uden for mandatet. Samtykke, fortrolighed og regler om deling af oplysninger skal håndteres efter arbejdspladsens retningslinjer. Når der er akut risiko for beboeren eller andre, skal beredskabet være klart. Erfaring er værdifuld, men kan ikke erstatte procedurer, supervision og adgang til faglig sparring.
Prioritering kan være vanskelig, fordi langsigtet relationsarbejde konkurrerer med akutte henvendelser. Social- og Boligstyrelsen peger på, at nogle forløb kræver gentagne besøg over flere måneder, mens andre beboere venter på et tilbud, der allerede er skabt kontakt til. En erfaren medarbejder skal kunne begrunde prioriteringen og bruge teamet eller ledelsen, når ressourcerne ikke rækker til alle behov samtidig.
Praktiske opgaver kan være en vej til kontakt. Social- og Boligstyrelsens evaluering af skæve boliger beskriver, hvordan traditionelle viceværtsopgaver nogle steder bruges som døråbner til støtte og dialog. Det betyder ikke, at jobbet blot er almindelig ejendomsdrift med et socialt tillæg. I evalueringen fylder individuel støtte og rådgivning samt understøttelse af fællesskabet meget. Den konkrete balance mellem praktiske og socialfaglige opgaver bør fremgå af stillingen.
Uddannelseskravene varierer. Nogle arbejdsgivere kan søge en socialrådgiver, pædagog eller anden socialfaglig profil, mens andre lægger vægt på relevant erfaring fra bolig- eller udsatteområdet. Forskellene har betydning for ansvar og lønindplacering. En titel alene fortæller heller ikke, om medarbejderen er kommunalt ansat, projektansat eller ansat i en boligorganisation.
Projektansættelser kræver særlig opmærksomhed på finansiering og varighed. En tidsbegrænset pulje kan give andre vilkår end en fast driftsstilling. Det er relevant at spørge, hvordan indsatsen dokumenteres, hvem der har det faglige ansvar, og hvad der sker med igangværende beboerforløb, når projektperioden slutter.
Det viste løninterval er ikke en anciennitetsstige for sociale viceværter. Ved vurdering af et tilbud bør man undersøge overenskomst, pension, arbejdstid, eventuel rådighed og adgang til supervision. Til lønsamtalen kan erfaring beskrives gennem konkrete funktioner: komplekse borgerforløb, konfliktmægling, tværgående samarbejde og sikker dokumentation. Erfaring gør størst forskel, når den giver bedre prioritering og mere ansvarlig brobygning uden at gøre medarbejderen til erstatning for de specialiserede tilbud.
Spørg desuden, om arbejdet foregår alene, og hvordan medarbejdersikkerhed håndteres ved hjemmebesøg eller konflikter. Klare kontaktveje, makkerskab og mulighed for debriefing er væsentlige arbejdsforhold og bør ikke overlades til den enkelte medarbejders improvisation.
Brobygning er mere end at udlevere et telefonnummer. Social- og Boligstyrelsen beskriver generelt brobygning som hjælp til at mindske barrierer og skabe trygge overgange til fællesskaber, aktiviteter eller tilbud. I praksis kan den sociale vicevært hjælpe med at skabe overblik, forberede en samtale eller formidle kontakt. Rollen skal samtidig være tydelig om, hvad den selv kan tilbyde, og hvad der kræver en myndighedsafgørelse eller en anden fagprofessionel.
Københavns Kommunes beskrivelse af et aktuelt projekt nævner opsporing, støtte til pressede naboer, konfliktmægling og kontakt til gældsrådgivning, sundhedsvæsen og psykiatri. Opgaverne viser rollens bredde, men er ikke en universel stillingsbeskrivelse. En social vicevært i et andet boligområde kan have en anden målgruppe eller arbejdsdeling. Derfor skal ansvar, dokumentationskrav og samarbejdsflader aftales konkret.
Relationsarbejde stiller krav til grænser og faglig refleksion. Medarbejderen kommer tæt på mennesker i svære situationer, men skal ikke love løsninger, som ligger uden for mandatet. Samtykke, fortrolighed og regler om deling af oplysninger skal håndteres efter arbejdspladsens retningslinjer. Når der er akut risiko for beboeren eller andre, skal beredskabet være klart. Erfaring er værdifuld, men kan ikke erstatte procedurer, supervision og adgang til faglig sparring.
Prioritering kan være vanskelig, fordi langsigtet relationsarbejde konkurrerer med akutte henvendelser. Social- og Boligstyrelsen peger på, at nogle forløb kræver gentagne besøg over flere måneder, mens andre beboere venter på et tilbud, der allerede er skabt kontakt til. En erfaren medarbejder skal kunne begrunde prioriteringen og bruge teamet eller ledelsen, når ressourcerne ikke rækker til alle behov samtidig.
Praktiske opgaver kan være en vej til kontakt. Social- og Boligstyrelsens evaluering af skæve boliger beskriver, hvordan traditionelle viceværtsopgaver nogle steder bruges som døråbner til støtte og dialog. Det betyder ikke, at jobbet blot er almindelig ejendomsdrift med et socialt tillæg. I evalueringen fylder individuel støtte og rådgivning samt understøttelse af fællesskabet meget. Den konkrete balance mellem praktiske og socialfaglige opgaver bør fremgå af stillingen.
Uddannelseskravene varierer. Nogle arbejdsgivere kan søge en socialrådgiver, pædagog eller anden socialfaglig profil, mens andre lægger vægt på relevant erfaring fra bolig- eller udsatteområdet. Forskellene har betydning for ansvar og lønindplacering. En titel alene fortæller heller ikke, om medarbejderen er kommunalt ansat, projektansat eller ansat i en boligorganisation.
Projektansættelser kræver særlig opmærksomhed på finansiering og varighed. En tidsbegrænset pulje kan give andre vilkår end en fast driftsstilling. Det er relevant at spørge, hvordan indsatsen dokumenteres, hvem der har det faglige ansvar, og hvad der sker med igangværende beboerforløb, når projektperioden slutter.
Det viste løninterval er ikke en anciennitetsstige for sociale viceværter. Ved vurdering af et tilbud bør man undersøge overenskomst, pension, arbejdstid, eventuel rådighed og adgang til supervision. Til lønsamtalen kan erfaring beskrives gennem konkrete funktioner: komplekse borgerforløb, konfliktmægling, tværgående samarbejde og sikker dokumentation. Erfaring gør størst forskel, når den giver bedre prioritering og mere ansvarlig brobygning uden at gøre medarbejderen til erstatning for de specialiserede tilbud.
Spørg desuden, om arbejdet foregår alene, og hvordan medarbejdersikkerhed håndteres ved hjemmebesøg eller konflikter. Klare kontaktveje, makkerskab og mulighed for debriefing er væsentlige arbejdsforhold og bør ikke overlades til den enkelte medarbejders improvisation.
Kilder til jobbeskrivelsen