Skov- og naturplejer

En skov- og naturplejer arbejder praktisk med skovdrift og pleje af naturområder. Personen planter, passer og fælder træer, vedligeholder bevoksninger, hegn, skovveje og friluftsfaciliteter og kan deltage i naturgenopretning og vandløbspleje. Jobbet findes i offentlige og private skove, hos skoventreprenører, på større ejendomme og i virksomheder, der udfører natur- og landskabsopgaver.

Stillingen kombinerer produktion og naturhensyn. En skov kan levere gavntræ, flis, juletræer og pyntegrønt og samtidig være levested for dyr og planter, beskytte vand og give mennesker mulighed for friluftsliv. Skov- og naturplejeren udfører den konkrete drift efter arbejdsplaner og instruktioner. Personen skal forstå formålet med opgaven, så den valgte metode passer til både bevoksning, naturmål og sikkerhed.

Ved kulturetablering gøres et areal klar til nye træer. Medarbejderen kan håndtere planter, markere rækker, plante manuelt eller med maskine og beskytte kulturen mod vildt eller konkurrerende vegetation. Træart og plantetal besluttes i planlægningen, mens den praktiske udførelse har stor betydning for overlevelsen. En rod, der bøjes forkert, eller en plante, der sættes for højt, kan give problemer flere år senere.

Unge bevoksninger kræver løbende pleje. Skov- og naturplejeren kan frigøre træer fra konkurrerende vegetation, regulere tæthed og kontrollere hegn. Indgrebet skal ske på det rigtige tidspunkt og uden unødig skade på de træer, som skal blive stående. Det langsigtede mål kan være meget forskelligt, eksempelvis produktion, varieret naturnær skov eller en overgang til urørt skov.

Fældning med motorsav er en central kompetence i mange stillinger. Træets hældning, krone, vindpåvirkning, råd, nabotræer og omgivelser skal vurderes før arbejdet. Fælderetning, flugtvej og sikkerhedszone planlægges, og arbejdsstedet afspærres efter behov. En motorsav er effektiv, men fejl kan være livsfarlige. Certifikat, vedligeholdt udstyr, værnemidler og korrekt teknik er grundlæggende krav.

Efter fældning kan arbejdet omfatte afgrening, opskæring, måling og klargøring til udkørsel. Skov- og naturplejeren skal kende sortimentets krav, så værdifuldt træ ikke skæres forkert. Samtidig kan bestemte stammer, højstubbe og dødt ved skulle bevares af hensyn til biodiversitet. Arbejdsordren og markeringen i bevoksningen afgør, hvad der skal produceres, og hvad der skal blive.

Skovmaskiner, traktor, spil, flishugger, buskrydder og mindre redskaber indgår afhængigt af arbejdspladsen. Medarbejderen udfører dagligt eftersyn og må kun betjene udstyr, som personen er oplært og eventuelt certificeret til. Kørespor, jordbund og vejr vurderes før kørsel. Naturstyrelsen fremhæver permanente kørespor som et princip, der kan begrænse skader på skovbunden i naturnær drift.

Naturnær skovdrift søger i højere grad at bruge skovens naturlige biologiske processer. Naturstyrelsen beskriver blandt andet blandede og uensaldrende bevoksninger, lokalitetstilpassede træarter, naturlig foryngelse og vedvarende kronedække. Den praktiske medarbejder omsætter disse langsigtede principper til konkrete handlinger. Et trævalg eller en fældning i dag kan påvirke skovstrukturen årtier frem.

Naturplejen rækker ud over træerne. Skov- og naturplejeren kan arbejde på enge, overdrev, heder, vådområder og andre lysåbne naturtyper. Opgaver kan være rydning, slåning, hegning og klargøring til græsning. Plejen følger en plan, fordi tidspunkt, metode og omfang påvirker arterne forskelligt. Et område må ikke behandles som almindeligt grønt areal, hvis det har beskyttet natur eller særlige arter.

Vandløbspleje kan omfatte praktiske indsatser i og langs mindre vandløb, men arbejdet er reguleret og kan påvirke både afvanding og natur. Medarbejderen følger den godkendte beskrivelse, bruger skånsomme metoder og standser, hvis forholdene afviger fra planen. Skovskolens aktuelle specialebeskrivelse viser vandløbspleje som et selvstændigt fag, hvilket understreger behovet for særlig viden og ikke blot almindelig maskinerfaring.

Naturgenopretning kan eksempelvis handle om at genskabe naturlige vandforhold, fjerne uønsket tilgroning eller ændre en tidligere produktionsbevoksning. Naturstyrelsen beskriver naturlig hydrologi som et vigtigt element i udviklingen af mere naturlig skov. I praksis kan det betyde, at gamle grøfter ikke længere oprenses, eller at et område bliver vådere. Medarbejderen skal vide, hvilke anlæg der må ændres, og hvilke hensyn der gælder til naboer og infrastruktur.

Friluftsliv er en del af skovens drift. Skov- og naturplejeren kan vedligeholde stier, skilte, borde, bænke, broer, bålpladser og andre publikumsfaciliteter. Opgaverne skal udføres sikkert og holdbart og med hensyn til landskab og tilgængelighed. Ved fældning nær en sti kræves tydelig afspærring og kontrol, fordi publikum ikke nødvendigvis forstår maskinens arbejdsområde.

Formidling og publikumskontakt indgår i uddannelsen. Medarbejderen møder vandrere, cyklister, hundeluftere, naboer og frivillige og skal kunne forklare, hvorfor en skovning, hegning eller naturpleje udføres. En kort, rolig forklaring kan forebygge konflikter. Personen skal dog ikke improvisere om komplicerede myndigheds- eller ejendomsspørgsmål, men henvise dem til den ansvarlige.

Certificering og dokumentation kan påvirke arbejdet i både offentlige og private skove. Naturstyrelsen beskriver sin skovforvaltning som certificeret efter FSC og PEFC og biomassesalget efter SBP. Den enkelte medarbejder skal følge arbejdsinstruktion, kort og markeringer, så træer og naturhensyn behandles korrekt. Registrering af udført areal, sortiment, brændstof eller afvigelser kan indgå i virksomhedens dokumentation.

Vejen til jobbet er erhvervsuddannelsen til skov- og naturtekniker med specialet skov- og naturplejer. UddannelsesGuiden angiver en samlet varighed på cirka tre år og elleve måneder til fire år og fem måneder afhængigt af elevens vej. Uddannelsen består af grundforløb og hovedforløb, hvor eleven fordyber sig i specialet gennem skole og oplæring på en arbejdsplads.

Den gældende bekendtgørelse fra 2026 beskriver tre specialer: skov- og naturplejer, skovbrugsmaskinfører og arborist. UddannelsesGuiden oplyser, at der er mulighed for skoleoplæring, men en virksomhedsplads giver den daglige erfaring med virkelige bevoksninger, maskiner og sæsoner. Voksne over 25 følger reglerne for erhvervsuddannelse for voksne og får deres tidligere erfaring vurderet.

Skovskolens undervisning omfatter blandt andet skovdrift, produktionsskovbrug, natur- og biotoppleje, praktisk naturpleje, vandløbspleje, maskiner og teknik, håndværk, friluftsfaciliteter og formidling. Eleverne får motorsavscertifikat. Fagene viser bredden i jobbet, men den færdiguddannede skal fortsat oplæres i arbejdspladsens egne maskiner, kortsystemer og sikkerhedsprocedurer.